Spring til indhold

Den åbne skole

Den åbne skole er en skole, som inddrager sin omverden. Du kan besøge FN-byen og lære om verdensmålene, eller du kan etablere globale skolepartnerskaber.

6. og 7. klasse fra Mariendal Friskole diskuterede verdensmål d. 20. marts 2017

Besøg FN-byen

FN-byens besøgscenter har skræddersyet 6 temaer, der gør eleverne i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen til verdensborgere ved at give dem indsigt i FN’s verdensmål. Hvert emne består af aktiviteter og lege, som gør eleverne klogere på verden omkring dem.

Alle temaerne vil give eleverne mulighed for at diskutere og opdage sammenhænge mellem verdensmålene ud fra det valgte tema. I kan bruge et besøg i FN byen til at få en introduktion til alle FN’s 17 verdensmål, eller I kan dykke ned i et specifikt tema i verdensmålene og gå mere i dybden med det.

Et besøg i FN byen varer to timer – og så er det altid gratis. Læs nærmere om de forskellige temaer, FN-byen tilbyder, og book jeres besøg her.

Globale skolepartnerskaber

Globale Skolepartnerskaber er en forening, som støtter danske skoler i at etablere undervisningsbaserede partnerskaber med skoler i andre dele af verden. Målet er at styrke elevernes forståelse af det globale samfund, de er del af – og deres engagement i det.

Du kan læse mere om globale skolepartnerskaber her.